At forsøge at være radikal empatisk og åbne sig for menneskenes forskellige opfattelser af virkeligheder. At åbne for lukkede verdener og lade publikum træde ind. At lytte til den fælles bevidsthed.
At forsøge at teatret er et sted hvor idéer bliver levende. At sætte dragen i rummet på scenen. At opfinde det værste eller det bedste, der kunne ske og så lade det ske. Historier og ord er kropslige, lissom lydene og musikken. At bade i lyset. Skuespilleren kan sanses. Transformationen findes. Arketyperne bor i os som mønstre fra fortiden. Det er rørende og skræmmende. Mennesker kan forestille sig alt. Nogle gange glemmer vi troen på at virkeligheden kan forandres, selvom der er brug for det. Og så er der valgene, dilemmaerne og tankerne, der bor omkring dem.
De fleste værker er forbundne. Måske gennem tid og rum. Kærlighed, svigt, afsked, magt, forbrydelse, forpligtelse, straf, natur, penge, politik, smag, ideologi, teknologi, vanerne, kroppene og resten er her endnu.