DE HOVEDLØSE

DE HOVEDLØSE

DE HOVEDLØSE
Mungo Park & Republique, Østerbro Teater, 2020 (Genopsætning 2021, 2022)

Ingen så det komme. Det hele startede med to lastbilchaufførers opråb på Facebook til en motorvejsblokade mod de varslede prisstigninger på benzin, indført af den franske regering af miljø- og klimahensyn. En uge senere var der fire millioner likes og Gule Veste på gaden.

De hærgede Triumfbuen og smadrede butikkerne på Champs Élyssées, indtil prisstigningerne blev trukket tilbage. Politikerne kalder dem hovedløse i pressen, imens Vestene tegner grafitti af de selvsamme politikere i guillotiner.

Men hvilke skæbner gemmer der sig under vestene? Hvad har de tilfælles udover at de har en bil? Og begynder der ikke at lugte lidt af Den Franske Revolution igen?

Det er debuterende dramatiker Nanna Tychsen draget til Paris for at finde ud af. Her zoomer hun ind på Vestenes personlige historier og vender hjem med bagagen fuld af historier fra virkeligheden, som skal danne baggrund for DE HOVEDLØSE.

Som på enhver opdagelsesrejse ved vi ikke hvad Nanna finder i Paris, men Mungo Park insisterer på at bevæge sig ud på dybt vand og starte der hvor medierne stopper.

Medvirkende
Jonas Munck Hansen, Malin Rømer Brolin-Tani, Kasper Dalsgaard & Henrik Prip

Instruktør / Co-instruktør
Johan Sarauw / Anna Malzer

Dramatiker
Nanna Tychsen

Scenograf
Frederikke Dalum

Lysdesign
Mikkel Givskov

Lyddesign
Nanna Schleimann

PR

TRAILER